Brænder du for at have styr på økonomien, og ønsker du et alsidigt heltids- eller deltidsjob?

Stillingen

Vi søger en detaljeorienteret og erfaren bogholder til varetagelse af virksomhedens økonomi samt hjælpe med øvrige administrative ad hoc-opgaver.

Arbejdsopgaverne er alsidige, men hovedopgaverne er:

    • Betaling af fakturaer og afstemning af bank
    • Kontering og bogføring af finansbilag, debitor- og kreditindbetalinger
    • Lønadministration
    • Fakturering
    • Momsafregning
    • Debitoropfølgning og håndtering af inkasso
    • Indberetninger
    • Afstemninger
    • Måneds -og årafslutninger
    • Ad hoc-opgaver

Kvalifikationer

Som person er du struktureret, arbejdsom, ærlig, vedholdende og så besidder du et stort personligt drive til at gøre tingene færdige. Herudover er du detalje -og løsningsorienteret samt serviceminded, og så har du et godt overblik og er robust. Du har ”drive”, kan håndtere ”kaos” og uforudsete opgaver. Det er vigtigt, at du har indstillingen ”vi skal have tingene til at fungere” og ”vi løfter i samlet flok”. Du er selvkørende og trives med et afvekslende job i en mindre organisation.

Du har en passende uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomifaget, men vigtigst er, at du har erfaring med Dynamics 365 Business Central eller lignende Navision ERP-systemer samt Microsoft Excel. Ud over flydende dansk i skrift og tale, begår du dig på engelsk, da vi er en international handelsvirksomhed med samhandelspartnere i hele verden.

Du har formentligt bopæl inden for maks. 30 minutters kørsel fra virksomheden.

Hvem vi er og hvad vi tilbyder

Vi tilbyder et alsidigt job i en vækstorienteret virksomhed, der giver råderum og handlefrihed og med fokus på trivsel. Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt miljø.

Tildas Danmark A/S indgår i Tildas Group A/S, som er en ekspanderende legetøjsgrossist, der sælger legetøj med og uden licenser samt egenudviklede produkter og kreative artikler for børn til de største detailkæder i Skandinavien samt legetøjskæder og selvstændige boghandlere og legetøjsbutikker. Kulturen er uformel, meget ”hands-on” og performanceorienteret og med fokus på den enkelte medarbejder. Beslutningsstrukturen er flad, og beslutningerne tages hurtigt. De grundlæggende værdibegreber er høj faglighed, tillid og nærvær.

Tildas Group A/S har i alt 20 medarbejdere, hvoraf 13 arbejder i vores svenske selskab ”Tildas Sverige AB” i Malmø og 7 arbejder i Tildas Danmark A/S i Hørning. Tildas Group A/S er i dag ejet af kapitalfonden SMV Capital A/S.

Du kan læse mere om SMV Capital A/S på www.smvcapital.dk

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt. Jeg kalder løbende kandidater til samtale.

Tiltrædelse snarest muligt. Lønpakken består af løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og er på markedsmæssige vilkår.

Send kort ansøgning med C.V. og relevante bilag her; https://www.jobindex.dk/c?t=e1148091&ctx=w&u=20219283 – Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Thomas Nielsen på 4034 7898.

Vi glæder os til at høre fra dig.